Falconeye Falkeøje

 


- søger manager & musikere -
- festivaler, koncerter, arrangementer -
- nogle undertrykte ytringer slippes ud mellem numrene -

 

Jeg har spillet, sunget og optrådt i mange år, men mest for venner på møder, demonstrationer og arrange- menter. I 2023 springer jeg ud på offentlige scener - og synger til hjerterne i os alle sammen - om at skabe en verden med retfærdighed, fred, harmoni mellem alt liv, glæde og kærlighed.

- og nu søger jeg nogle musikere eller et band, der vil med ud og optræde -
- jeg bor i København, men vil gerne optræde over hele landet -
- I have a few English songs for international events -

Nedenstående 30 sange er primitive first shot optagelser. De "swinger" ikke og har ingen "sjæl" - men er lavet, så interesserede musikere kan høre melodierne. Tempoet er lidt hurtigt, så alle numre er 3-3½ minut lange.
Så har jeg lavet:

sanghæfte og tekster med becifringer
– og -
nodehæfte med noder og becifringer.

Normalt skal man betale honorar til Koda, hvis man optræder offentligt - og så viderebetaler Koda et honorar til komponist og tekstforfatter. Men lige præcis disse 30 numre er ikke indberettet til Koda.

Normalt må man heller ikke lave om på tekster og melodi. Men det må man godt med disse 30 sange. Det gør sangene mere livlige og interessante, hvis der er små brud med "udbrud" fra én eller fra et kor.

Der er stadig copy right, sådan at man ikke må udgive sangene (med eller uden små og store ændringer) - uden at få tilladelse af mig.

tommy@falconeye.dk

01_Jorden.mp3
02_Glade_tosser.mp3
03_Vilde_rose.mp3
04_Det_er_os.mp3
05_Rotteræset.mp3
06_Skal_mit_barn_vokse_op.mp3
07_Flyv.mp3
08_Mågerne.mp3
09_Makeup.mp3
10_Flugt.mp3
11_Grisens_skæbnesang.mp3
12_Fru_Hansen.mp3
13_Kineser_manden.mp3
14_Hvor_skal_jeg_gå_hen.mp3
15_Fri.mp3
16_Hvad_skal_der_nu_ske.mp3
17_Start_på_dagen.mp3
18_Glæde.mp3
19_Klimaet.mp3
20_Kurs_skift.mp3
21_Dagligdag.mp3
22_Dommedag.mp3
23_Bliv_ved.mp3
24_Destruktion.mp3
25_Leverpostej.mp3
26_Brysteholder.mp3
27_Roselil_min_indre_kvinde.mp3
28_Ad_Helvede_til.mp3
29_Fantasi.mp3
30_Hverdags_blues.mp3
  Jeg har cirka 25 andre sange, hvor tekster og melodier er mere "up-to-date". Det er tekster om tidens udfordringer. Og musikken er viser, ballader, pop, rock, afro, blues, soul, country mm. Der er både alvorlige og sjove numre - og dele af et nummer går i retning af rap, opera, skrigeri, gråd og latter. Ind imellem benytter jeg mig af forskellige parykker og hatte - og laver lidt rolle-spil.

Visionen er store scener, radio, TV, turné, koncerter mm.

Men jeg vil gerne være med til en ny musik-kultur, hvor vi ikke behøver at øve til perfektion. Der må godt komme fejl, pause, spontane udbrud mm. Ideelt mødes vi bare og spiller løs.

Det kan være en lørdag eftermiddag foren en café, hvor nogle musikere og sangere bare møder op - og så sker der noget. Vi kan ikke lade være med at spille og synge. Men der kan også ske alt andet. Det kan have karaktér af, at vi øver en sang for første gang. Og måske udfører vi den så flere gange i forskellige tonehøjder og forskellige tempi.

Det kan også være et arrangement, hvor nogle græsrods-aktivister laver en event med små taler, små samtalegrupper, fællesdans mm. Og så deltager vi ind imellem med noget musik og nogle sange - med tekster, der passer til det tema, som arrangementet handler om.

Vil du være med i sådan en musiker-sanger-kontakt gruppe?

Skriv til tommy@falconeye.dk