|
I mit bryst der mærker jeg mit hjerte slår.
Vækker mine føl’ser for, hvordan det går.
Åbner mig og tænker på alt det, der sker.
Hvad er det, jeg gennemlever lige her.
Jeg mærker uro i min krop,
så jeg hæver mine tanker op
over alt det, som jeg har få’t fortalt.
Hvad jeg vil og hvad jeg skal, vil vise sig.
Skal jeg ha’ non’ planer for min vid’re vej?
Hvad er det, der styrer mig og gi’r mig ro?
Hvad kan jeg forvente, og hvad kan jeg tro?
Jeg favner så no’n vansk’ligheder.
Og så havner jeg i muligheder,
hvilket gør så, at jeg tror, at jeg tør.
Ligger så på sofaen og nynner blidt.
Får no’n nye tanker om det liv, der’ mit.
Mærker også, hvad det er, der gi’r mig liv.
Det er så’n, jeg håber, at det så vil bliv’.
Jeg tænker nok, det så’n, det vokser.
Og så ler jeg lidt, selvom jeg kokser.
Det skal start nu, og det føl’s rigtig rart.
Men der er et indre suk, der bryder ud.
Føles som en engel med et vigtigt bud.
Slip nu dine ord - du skal gør’, hvad du vil.
Handling er det, der jo skal til.
Går mig så en tur og ser, hvo’n det står til.
Savner no’n at snakke med om det, jeg vil.
Føler mig ret ensom på den vej, jeg’ valgt.
Der’ så meg’t, jeg trænger til at få fortalt.
Forstår jeg ret min fortids lænker,
ja så får jeg måske det, jeg tænker.
Jeg skal bar’ ha’ mit hoved ganske klar.
Standser op, der er en sten ved stiens kant.
Havde ikke gættet, det var det, jeg fandt.
Tænker så, om jeg er på den rette vej.
Hvad er det, der sker – og er det godt for mig?
For tar’ jeg bar’ og farer rundt,
men så mangler det, der egnt’lig sundt.
Ja, så sker der vist ikke meget mer’.
Det jo så’n, at hvis jeg skal forandre no’t,
Skal jeg re’liser’ den drøm, som jeg har få’t.
Det er svært, når jeg så’n skal gør’, det jeg vil.
For der skal mer’ end tanker til.
Den vej, som jeg vil gå,
gør mig sej, så jeg vil få
det dér, jeg går og tænker på.
Det handler om at starte dagen
med en gulerod og nyde smagen.
Det er det, der nu skal til at ske.
|
