Tilbage

Paradis på jord

Jeg tænder for tossen. Der er en journalist.
Hans stemme er frossen. Den’ tam og lyder trist.
Han snakker om kloden. Den’ ved at gå i stå.
Så tiden er moden. Hvad skal vi lige nå?

Får vi det, vi vil? Han si’r, det går ad Helved’ til.

Jeg skifter så kanal, og ser en smil’ne mand.
Han griner som en gal - så meget, som han kan.
Der er 3-4 fler’. Det er en gætteleg.
De griner mer’ og mer’. Ku’ ønske, det var mig.

Men tør jeg, hvad jeg vil - og gør, hvad der skal til - og tror jeg så på, at det gror?

Jeg bær’ på en maske. Den sidder ganske stram.
På ryggen en taske – med fortid, der er klam.
Jeg prøver at ryste. Måske jeg bliver blød.
Det er som at trøste en krop, der’ næsten død.

Får jeg det, jeg vil? Måske det går ad Helved’ til.

Jeg tænder mig et lys. Det varmer i mit sind.
Jeg får et lille gys. Der’ no’t, der siver ind.
Jeg mærker, der’ en glød, der tændes i mit bryst.
Den gør mig blid og blød – og gi’r mig mod og lyst.

Men tør jeg, hvad jeg vil - og gør, hvad der skal til - og tror jeg så på, at det gror?

Jeg føler en glæde - her inde i mit bryst.
Det virker lidt fjoget; det som jeg hør en røst.
Lad alting blot komme - og frygt ej, hvad du ser
Når tiden er omme, så bli’r vi mange fler’.

Får vi det, vi vil? Når nu det går ad Helved’ til.

Vi rejser os i flok – og mærker Himlens magt.
Så er vor’ kræfter nok – så er vor skæbne lagt.
Vi kæmper for alt liv – hvert sted, hvor vi end bor.
Vi ønsker det skal bliv’ – et Paradis på jord.

Men tør vi, hvad vi vil - og gør, hvad der skal til - og tror vi så på, at det gror?

Jeg tør godt, hvad vi vil – og gør, hvad der skal til – og tror helt sikkert, at det gror.