Tilbage

Marx

Når man producer’, skal man sælge no’t,
og så tjener man en masse penge.
Noget går til løn til de folk, der arbejder,
så de lever noget længe.
Noget går så til en kap’talist,
bruger noget af det hist og pist.
Resten er det, man kalder kap’talist profit.

Det er mig, der er Karl. Det er mig, der er Marx.
Vil du vide no’t, skal jeg sig’ det straks.
Jeg har an’lyseret alt om kap’talisme.
Al’ de rig’ vil ha’ mer’, og der fattig’ bliver’ fler’.
Hvordan går det til? Er det det, vi vil?
Så nu skal du lær’ historisk materialisme.
Hula hop. Hvad vil du eg’ntlig ha’?
Hule hop. Og skal det vær’ i dag?

Hvis en kap’talist ikke brug’r de peng’,
som profitten lige har leveret,
mangler der i næst’ periode peng’
til at købe det, der’ produceret.
For at undgå at sku’ reducer’,
fyre folk, indskrænke mer’ og mer’,
bli’r man nødt til købe no’t med sin profit.

Selv en kap’talist magter ikke købe mere mad,
end maven kan kapere.
Andre kap’talister de køber smarte maskiner,
der kan lave mere.
De kan producere hurtigere,
de kan producere billigere.
Så dem, der ikke invester’ profit, går fallit.

Det er mig, der Karl….

Konkurrencen tvinger en kap’talist
til at investere sine penge.
Gør han ikke det, bli’r han udkonkurreret.
Og det’sikkert inden længe.
Alle investerer noget mer’.
Men hvad er det så, der lige sker?
Det er en økonomisk vækst, der løber løbsk.

Al’ de let tilgæn’lige miniraler er nu
hentet op af undergrund’en.
Al’ den let tilgæn’lige gas og olie er nu allerede fund’.
Og 90 % af verdens mad
sejles hen til os, så vi bli’r glad’.
Men kap’talismen kræver, at vi skal ha’ mer’.

Det er mig, der er Karl…

Derfor går det hele ad Helved’ til,
Hele kloden bliver ruineret.
Pengene de styrer, hvad der skal ske.
Det er dem, der eg’ntlig har regeret.
Men nu skal det Fand’me være slut
Vågn nu op til denne her salut:
Nu skal vi selv begynde styr’ os selv igen.


Udprint med becifring