|
Det er meget vigtigt med rutiner
for at støtte dagligdag’n.
Før i tiden tog jeg no’n rosiner.
Nu no’t andet, der er sag’n.
Det er en trang, der gør mig glad.
Det sker hver gang, jeg smør en mad.
Jeg elsker dig,
Leverpostej.
Det er ikke nok at vær’ fornuftig.
Livet er jo mer end ånd.
Man har brug for no’t, der mindre luftig.
Nog’t at gribe med sin hånd.
Og nu i dag, jeg købte nog’t.
Min yndlingssag – det har jeg få’t.
Jeg elsker dig...
Henne i kantinen var der blomkål.
Det sku’ vær’ så vældig’ sundt.
Men man kunne også købe koldskål.
Tankerne de kørte rundt.
Jeg tænkte på, hvad der sku’ ned.
Til sidst jeg så – du ved besked.
Jeg elsker dig...
Jeg har meget længe holdt det hem’ligt.
Ikke no’t jeg turde si’.
Det var no’t, jeg bare gjorde hjemligt;
men nu får jeg terapi.
Min terapeut har gi’t mig mod
til det, jeg tid´lir ej forstod.
Jeg elsker dig...
Mange tror, jeg er som en amøbe
uden ånd og intet værd.
Men den mad, som jeg i dag vil købe,
pyntet op med flæskesvær,
den har min slagter lav’t med glød’,
og han har sagt, den er med flød’.
Jeg elsker dig...
Vi er en nation med stolte aner
skjuler ej os bag et skjold.
Megen udåd har vi budt vor ganer,
der har gjort vor stemme kold.
Nu er det tid at vågne op.
Det danske vid skal i vor krop
Jeg elsker dig...
|
