|
(1) Man gravede i jorden, fandt no’t kul. Det var så godt.
Så skete der en masse. Alt sku’ ikke vær’ så småt.
Profitten var fra starten nede på et sølle nul.
Men så kom der maskiner, der ku’ kør’ på damp fra kul.
De kørte hele dagen i en meget hurtig fart.
Og ejerne de tænkte, nu sku’ alting blive rart.
For arbejderne knokled’ 14 timer hver en dag.
Så det sku’ nok gå hen og bli’ en god forretnings sag.
(2) Man byggede fabrikker og fik ansat mange fler’
og øged’ produktionen hele tiden mere og mer.
Så opfandt man maskiner, der ku’ køre på benzin.
Og arbejderne trøsted’ sig med øl og brændevin.
Man pumped’ olie op, så man ku’ ændre verdens gang.
Og industrien kom da også her til Dannevang.
Vi laver medicin og gift, så der er mer’ end nok.
Man får en lykkepille, hvis der er for meget brok.
Er der trygt det her sted, vi bor?
Sker der det, som vi tror?
Håber vi, at det nok skal gå?
Er der no’t, vi først skal forstå?
(3) Fabrikkerne de flytter ud, hvor der er fattigdom,
hvor arbejderne knokler, selvom de har sulten vom.
Herhjemme sidder vi og trykker på et tastatur
og læser om den sidste nye smarte slankekur.
Imens bli’r atmosfæren stadig varmere og hed.
Men videnskaben ved besked med det, som de så ved.
De sir’, at vi skal slappe af og følge, der sker.
Og nyde alt det isenkram, der fylder mer og mer.
(4) For 10 år siden var der næsten 25 procent
med kræft – nu er det 35. Hvad er der mon hændt?
Og astma, allergi og sukkersyge breder sig,
Og folk går ned med stress, men altså bare ikke mig.
Jeg hænger stadig på og la’ mig ikke køre ned.
En depression den lurer, men jeg fyrer mig en fed.
Så går jeg til en fest, hvor der er rig’lig kokain
forskellig øl og alkohol, no’t hash og noget vin.
Er der trygt ...
(5) På TV kan vi se, at der er krig og hungersnød.
Og mennesker de flygter uden vand og dagligt brød.
Vi sender non’ soldater ned og skyder nogle få,
så andre blir’ nervøse og kan indse og forstå.
Den vesterlandske civilisation er verdens svar.
Vor præsident i USA er konsekvent, men rar.
Og når han sir’ af sted – så stiller Danmark lydigt op
med jagerfly og bomber, skibe og en kriger trop.
(6) Og flygtninge de strømmer så af sted fra deres land.
De håber på et arbejd her hos os med det, de kan.
Men nogen bli’r frustrer’t, og der er én, der går amok.
Er ydmyget så meget, at det nu er blevet nok.
Så føler han en afmagt, griber til no’t usselt vold
og skyder så omkring sig, til der’ en, der ligger kold.
Der er vist noget riv’ne galt med alt det, som der sker.
Og alting tyder bare på, der kommer mer’ og mer’.
Er der trygt ...
|
