|
Jeg er en lille nyfødt drenge-gris,
der drikker mælk, så snart jeg ser en pat.
Min mor er bundet, og det har sin pris:
min bror blev klemt ihjel i nat.
I dag kom manden, greb mig, trak mig op,
så klipped han min krølle-hale af,
kastreret blev jeg også – åh min krop,
den gør så ondt i dag.
Min mor har smerter, når hun prøvr’ at stå,
hun vakler, falder, hendes ben er svag’;
men hun er bundet og kan ikke gå.
Hun ligger ned det mest’ af dag’n.
Nu er vi flyttet – kun på tremmer går,
så det gør ondt, hver gang jeg ta’r et skridt.
7-8 trin – og så jeg grænsen når:
et hegn, der’ kalket hvidt.
Vi får kun korn og medicintilskud,
så efter maden har vi kali-chok.
Vi stivner, kæmper, ånder kraftigt ud.
Min nabo går vist nu amok.
Han ryster, puster, raller, triller rundt
og kvæles langsomt i en frygt’lig død.
En engel hvisker til mig: Grønt er sundt.
Så blir’ jeg atter blød.
Vor landmand snakker om profit hver dag.
Gi’r foder, som der gør os tem’lig stor.
Desværre dør der daglig no’n heraf.
Men skidt, når bare peng’ne gror.
De fleste får nu dagligt pen’cillin
imod bakter’en, der jo slår ihjel
Det er MRSA, der’ ramt os svin.
Har også ramt mig selv.
I morges blev vi jaget ud af lem’n.
Nu står vi pakket på en lastbils lad.
Der er en sprække, jeg kan kigge gen’m
et paradis, der gør mig glad.
En himmel blå, og der er grønne træ’r.
Der’ solskin, fugle, blomster, vand med mer’
Blir’ varm om hjertet og ka’ ej la’ vær’:
Jeg smiler, og jeg ler.
Nu står jeg i en kø på en fabrik
med sider, så jeg ej kan slippe væk.
Langt fremme hænger kroppe i en strik.
Jeg standser op, men får så smæk.
Jeg får elektrisk stød og hopper frem.
Lidt foran skriger de med dødens klang.
Et usselt liv blir’ til en svinekam.
Det var min skæbne sang.
|
