Tilbage

Fælles

Boet lidt spredt og flygtigt.
Troed på bæredygtigt.
Modet det voksed' så, fordi
skønhed på de grønne enge,
tomhed varet alt for længe,
vished om at være fri.

Der er et får, som der bare står
så’n og glor, hvad mon det mon tror?
Men det ser sikkert meget mer’
Det er lig’ som jeg hør det sig’:

Du skal blot føle kærlighed.
Så vil du langsomt få besked.
Der skal blot være ærlighed.
Så du skal bar’ bli’ ved.

Klart’ en tankesluse.
Par’t med mange huse.
Spar’t på klodens energi.
Bygge sig en lækker bolig,
hygge sig så helt utrolig,
tygge på et stå, fordi

Der er ko, få’t mig til at tro,
der er liv i det grønne siv.
Frø de spir’ – planterne de gir’
energi, så at man blir’ fri.

Du skal blot føle kærlighed …

Mad kan smage herligt.
Hvad skal dyrkes særligt?
Lad det bliv’ til energi.
Laver selv alt det, vi spiser,
haver, som vi går og priser,
gaver som et trylleri.

Der’n kanin, ingen grund til grin.
Bang og tju, blevt’ kanin ragout.
Kød er godt, når man husker blot,
mav’n, vi har, den er vegetar.

Du skal blot føle kærlighed …

Kaldt det frem, jeg mindes.
Alt det liv, der findes.
Valgt, at det skal være her.
Lege frit udi naturen,
seje bli’r man så’n af kuren,
veje til at opnå mer’.

Der en gås, der så meg’t, der fås.
Hunde vovs, mens man laver sovs.
Far og mor, børnene bli’r stor.
Fælles liv. Tænk, hvad det kan bliv’.

Du skal blot føle kærlighed …


Udprint med becifring